Betingelser

Betingelser

Disse betingelser gælder i alle forhold mellem Garanti Hotel A/S og Kunden, hvis andet ikke udtrykkelig skriftligt er aftalt og, hvor lovgivningen ikke opstiller andre krav.

Data

Du er som kunde selv forpligtiget til at opretholde korrekte stamdata, som eksempelvis mailadresse og tlf.nr

Garanti Hotel A/S gemmer alene de data, som er nødvendige for den ønskede service dvs. Kundens navn, adresse, e-mailadresse samt garanti- og reklanationsbeviser. Se mere herom under Persondatapolitik.

Alle data sendes krypteret og opbevares sikkert på servere i professionelt hostingcenter med back-up og overvågning.

Pris

Det er gratis at oprette dit eget Garanti Hotel.

Det er ligeledes gratis selv at uploade op til 50 stk. garantibeviser på dit eget eget Garanti Hotel.

Såfremt du ønsker, at butikken direkte i forbindelse med købet gemmer garantibeviset på dit eget Garanti Hotel, skal dubetale kr. 20,- for denne service. Du betaler kun pr. ekspedition selvom, ekspeditionen omfatter flere varer med tilhørende garantibeviser.

Support

Kunden kan kontakte Garanti Hotel pr. mail for support vedr. www.garantihotel.com på support@(if you can see this please update your browser)garantihotel.com Vi svarer senest i løbet af 3 hverdage.

Hvis du ikke ønsker at bruge Garanti Hotel mere

Hvis du ikke ønsker at bruge Garanti Hotel mere, skal du sende en e-mail til info@(if you can see this please update your browser)garantihotel.com med dine data. Så nedlægger vi dit Garanti Hotel og sletter dine data, herunder gemte garantibeviser - senest efter 30 dage. Vi sender dig en bekræftelse pr. mail, når vi har nedlagt dig Garanti Hotel.

Garanti Hotel A/S kan opsige ditmedlemskab med et års varsel til udløb af en kalendermåned.

Meddelelser

Garanti Hotel A/S er berettiget til at benytte den oplyste e-mail adresse til at give meddelelser om nye eller ændringer i funktioner eller ændringer af betingelser.

Misligholdelse

Garanti Hotel A/S er berettiget til at nedlægge dit Garanti Hotel uden varsel, såfremt Garanti Hotel A/S får kendskab til eller styrket mistanke om, at du anvender Garanti Hotel A/S´s ydelser uretmæssigt, misbruger det eller på anden måde skader Garanti Hotel A/S eller tredjemand.

Ansvarsfraskrivelse

Garanti Hotel A/S er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler, dog med de begrænsninger, som udtrykkeligt følger af nedenstående betingelser.

Garanti Hotel A/S bærer ikke ansvaret for indirekte tab eller følgeskader som f.eks. tab af data, tabt gevinst.

Hvis Garanti Hotel A/S ikke kan opfylde en forpligtelse over for brugerne på grund af omstændigheder, som Garanti Hotel A/S ikke er herre over eller ikke kan forudse, bærer Garanti Hotel A/S intet ansvar og friholdes for eventuelt erstatningskrav og andre afledte krav. Som sådanne omstændigheder regnes blandet andet: Lynnedslag, vejrforhold, brand, myndighedsbestemmelser eller andre offentlige bestemmelser, arbejdskonflikter samt almene fejl på transporter, varer eller energi. Tilsvarende ansvarsbegrænsning gælder i forbindelse med andre former for force majeure.

Medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning, er Garanti Hotel A/S ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, forstyrrelser og lignende, som skyldes andre serviceudbydere.

Det er altid brugerens eget ansvar at sørge for, at de reklamations- og garantibeviser, som brugeren selv scanner ind og loader op på www.GarantiHotel.com er læsbare. Det er også alene brugerens eget ansvar at sørge for, at de dokumenter, brugeren selv scanner og uploader til sit Garanti Hotel er tilstrækkelig dokumentation i tilfælde af en reklamations- eller garantisag.

Garanti Hotel A/S garanterer derfor ikke, at butikker, producenter mv., der ikke har indgået en aftale med Garanti Hotel A/S, vil acceptere en udskrift af et garantibevis, som kunden selv har scannet og loaded op på Garanti Hotel, som tilstrækkelig dokumentation i relation til reklamations- og garantiforpligtelser/rettigheder.

Ændring af betingelser

Nærværende betingelser kan ændres af Garanti Hotel A/S med 30 dages varsel med ikrafttrædelse med udgangen af en kalendermåned.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist som måtte opstå mellem Parterne, herunder tvist om fortolkningen af nærværende aftalevilkår skal afgøres efter dansk ret og ved Garanti Hotels værneting.

Login

Jeg har allerede et Garanti Hotel!

LOGIN

Opret

Et Garanti Hotel nu.
Det er gratis!

OPRET

Se indslag fra jyskebank.tv

Se indslag fra jyskebank.tv